PANDURO/Historier i Byen
v. Inge Panduro

Christian IX's Gade 3, 4tv. 

1111 København K

Tlf.: 51 30 30 92
ingepanduro@gmail.com

CVR nr.: 35 71 88 34

Følg mig på Facebook!

 

Lidt om, hvem Inge Panduro er....

Jeg er etnolog, cand mag. fra Københavns Universitet. Jeg tog min universitetsuddannelse ”sent” efter i en årrække at have arbejdet med reklame, salg og design i det private erhvervsliv. Og det var virkelig en drøm, der gik i opfyldelse, da jeg startede på studiet! Jeg bliver ofte spurgt om, hvad en etnolog egentlig beskæftiger sig med. Det kan der komme en lang teoretisk diskussion ud af, men ultrakort plejer jeg at sige, at etnologi beskæftiger sig med hverdagslivet, og hvordan vi som mennesker indretter os, tilpasser os og udvikler os under de givne samfundsforhold - både før og nu. Etnologi er for mig en måde at SE verden på, meget gerne suppleret af kunst- og arkitekturhistorie. 

Jeg har i de sidste 10 år arbejdet med udstillinger, undervisning, projektledelse, grundforskning, artikelskrivning og foredrag bl.a. som museumsinspektør i 7 år på Øregaard Museum i Hellerup. Og nu griber jeg så fat i en ny drøm og udvikler mit eget lille firma, hvor jeg kan bruge mine mange kompetencer.

For et par år siden flyttede jeg til København efter hele mit liv at have boet uden for "voldene". Det er en gave at kunne tage byen til sig i dagligdagen - og bare lad den og alle historierne komme.... 
 

Samarbejdspartnere

Jeg er så heldig at samarbejde med en flok dygtige folk, som alle har stor erfaring i at gå ture i København, holde foredrag, fortælle gode historier mm.:

Anne Cornelius, cand. comm., historiker med en kæmpe viden via sine mange år som historisk researcher og billedredaktør. Anne guider især i kulturhistoriske emner med særligt fokus på fortællinger om personer, der har haft deres liv og virke i storbyen København.

Helle Bjorholm, cand. mag. i dansk og engelsk med lang karriere som lærer på Metropolitanskolen,  autoriseret turistfører med stor historisk viden og styr på detaljerne.

Laura Kamis Wrang, skuespiller og historiefortæller med en stemme som fløjl.

Lise Lotte Frederiksen, cand. mag. og  litteraturekvilibrist. Lise Lotte skriver bøger og holder foredrag med litteratur som omdrejningspunkt. Sammen afholder vi saloner, også med litteraturen i fokus. 

Peder Clement, grøn konsulent, gartner og landskabsarkitekt fra Kunstakademiet. Kender hvert et blad i København og kan åbne porte til ellers lukkede grønne gårde.

Tina Bech Nørregaard, cand. mag, underviser, guide og foredragsholder, med særlig interesse i kunstnerhjem, design og forstæder.